Demo Dansk Modul 1: Styreformer og statsborgerskabEn regering er en institution eller et system, der består af en gruppe mennesker, der sørger for og styrer et land eller en stat. Alle regeringer har deres egen forfatning eller et sæt grundlæggende principper, som de følger for at sikre effektiv styring af landet. Regeringen er ansvarlig for den sociale velfærd, lov og orden, forsvaret og landets finansielle affære.
En regering er en institution eller et system, der består af en gruppe mennesker, der sørger for og styrer et land eller en stat. Alle regeringer har deres egen forfatning eller et sæt grundlæggende principper, som de følger for at sikre effektiv styring af landet. Regeringen er ansvarlig for den sociale velfærd, lov og orden, forsvaret og landets finansielle affære.
I Grækenland er det premierministeren, der sammen med ministrene, udgør den græske regering. Premierministeren udpeger de ministre, der skal være en del af regeringen. Premierministeren er regeringsleder.
I Grækenland er det premierministeren, der sammen med ministrene, udgør den græske regering. Premierministeren udpeger de ministre, der skal være en del af regeringen. Premierministeren er regeringsleder.
I Italien ledes regeringen, der er den udøvende magt, af premierministeren, der også kaldes "Præsidenten af Rådet". Den lovgivende magt ligger primært hos Parlamentets to huse og sekundært hos Ministerrådet, der kan fremsætte lovforslag og har flertal i begge huse. I 2020 er der 14 ministre, som alle har specifikke ansvarsområder. Domstolene er adskilt fra de udøvende og lovgivende magter. Republikkens præsident repræsenterer hele nationen.
I Italien ledes regeringen, der er den udøvende magt, af premierministeren, der også kaldes "Præsidenten af Rådet". Den lovgivende magt ligger primært hos Parlamentets to huse og sekundært hos Ministerrådet, der kan fremsætte lovforslag og har flertal i begge huse. I 2020 er der 14 ministre, som alle har specifikke ansvarsområder. Domstolene er adskilt fra de udøvende og lovgivende magter. Republikkens præsident repræsenterer hele nationen.
Cypern er en repræsentativ, præsidentiel enhedsrepublik, hvilket betyder, at præsidenten både er statsoverhoved og regeringsleder. Den udøvende magt ligger hos regeringen. Den lovgivende magt ligger hos både regeringen og Parlamentet. Selvom Cypern er optaget i EU som en de facto opdelt ø betragtes hele Cypern som EU-territorium. Tyrkiske cyprioter, der har eller har mulighed for at ansøge om EU-rejsepapirer, er EU-borgere. EU-lov gælder ikke i områder, hvor den cypriotiske regering (Republikkens regering) ikke effektivt udøver kontrol. Cypern har to officielle sprog: græsk og tyrkisk; kun græsk er et officielt EU-sprog.
Cypern er en repræsentativ, præsidentiel enhedsrepublik, hvilket betyder, at præsidenten både er statsoverhoved og regeringsleder. Den udøvende magt ligger hos regeringen. Den lovgivende magt ligger hos både regeringen og Parlamentet. Selvom Cypern er optaget i EU som en de facto opdelt ø betragtes hele Cypern som EU-territorium. Tyrkiske cyprioter, der har eller har mulighed for at ansøge om EU-rejsepapirer, er EU-borgere. EU-lov gælder ikke i områder, hvor den cypriotiske regering (Republikkens regering) ikke effektivt udøver kontrol. Cypern har to officielle sprog: græsk og tyrkisk; kun græsk er et officielt EU-sprog.
Bulgarien er et parlamentarisk demokrati, hvor premierministeren er regeringsleder og har den mest magtfulde udøvende position. Normalt er premierministeren leder af det parti, der modtager flest stemmer ved de parlamentariske valg, men dette er ikke altid tilfældet. Den direkte valgte præsident fungerer som statsoverhoved og leder af militæret.
Bulgarien er et parlamentarisk demokrati, hvor premierministeren er regeringsleder og har den mest magtfulde udøvende position. Normalt er premierministeren leder af det parti, der modtager flest stemmer ved de parlamentariske valg, men dette er ikke altid tilfældet. Den direkte valgte præsident fungerer som statsoverhoved og leder af militæret.
I Danmark ligger den udøvende magt hos regeringen, der styrer landet i overensstemmelse med de love, Folketinget vedtager. Den danske regering består normalt af 20 ministre og ledes af statsministeren. Statsministeren bestemmer, hvordan regeringen skal udformes i forhold til antallet af ministre og deres ansvarsområder. Hver minister har et specifikt ansvarsområde; miljøministeren er således ansvarlig for miljørelaterede problemstillinger, mens skatteministeren har ansvar for ting, der har med skat at gøre, og så videre. Ministerielle ansvarsopgaver er relativt statiske, men nogle gange kombineres ministerier eller ansvarsområder ændres. Statsministeren kan også udpege nye ministre til politiske områder, som regeringen synes er særligt vigtige. I de fleste tilfælde er ministrene medlemmer af Folketinget, men det er ikke et krav. Hvis en minister, der ikke er folketingsmedlem, udpeges, må han eller hun selvfølgelig tale under Folketingets debatter, men de har ikke ret til at stemme.
I Danmark ligger den udøvende magt hos regeringen, der styrer landet i overensstemmelse med de love, Folketinget vedtager. Den danske regering består normalt af 20 ministre og ledes af statsministeren. Statsministeren bestemmer, hvordan regeringen skal udformes i forhold til antallet af ministre og deres ansvarsområder. Hver minister har et specifikt ansvarsområde; miljøministeren er således ansvarlig for miljørelaterede problemstillinger, mens skatteministeren har ansvar for ting, der har med skat at gøre, og så videre. Ministerielle ansvarsopgaver er relativt statiske, men nogle gange kombineres ministerier eller ansvarsområder ændres. Statsministeren kan også udpege nye ministre til politiske områder, som regeringen synes er særligt vigtige. I de fleste tilfælde er ministrene medlemmer af Folketinget, men det er ikke et krav. Hvis en minister, der ikke er folketingsmedlem, udpeges, må han eller hun selvfølgelig tale under Folketingets debatter, men de har ikke ret til at stemme.
Et land (eller en stats) forfatning er et specielt juridisk dokument, der fortæller, hvordan det er meningen, regeringen skal fungere. Den fortæller, hvordan landets ledere skal vælges, hvor længe de skal have lov til at styre landet, hvordan man vedtager nye love, hvordan man ændrer eller fjerner gamle love lovligt, hvem der har ret til at stemme, hvilke andre rettigheder, statsborgere sikres, og hvordan forfatningen kan ændres. En forfatning er oftest nedskrevet og indeholdt i et enkelt dokument.
I forfatningen fastsættes der rammer for regeringens magt. Men i lande med undertrykkende eller korrupte regeringer overholdes forfatningen ofte ikke, eller også har landene dårlige forfatninger, der ikke sikrer borgerne og andre deres frihed. Dette kan ses som diktatur eller blot "at bøje reglerne".
Et land (eller en stats) forfatning er et specielt juridisk dokument, der fortæller, hvordan det er meningen, regeringen skal fungere. Den fortæller, hvordan landets ledere skal vælges, hvor længe de skal have lov til at styre landet, hvordan man vedtager nye love, hvordan man ændrer eller fjerner gamle love lovligt, hvem der har ret til at stemme, hvilke andre rettigheder, statsborgere sikres, og hvordan forfatningen kan ændres. En forfatning er oftest nedskrevet og indeholdt i et enkelt dokument.
I forfatningen fastsættes der rammer for regeringens magt. Men i lande med undertrykkende eller korrupte regeringer overholdes forfatningen ofte ikke, eller også har landene dårlige forfatninger, der ikke sikrer borgerne og andre deres frihed. Dette kan ses som diktatur eller blot "at bøje reglerne".
Folkesuverænitetsprincippet er en af demokratiets grundlæggende idéer, og det argumenterer for, at regeringsmagten (-suverænitet) ligger hos folket (folke-). Dette er baseret på idéen om, at regeringen skal være til folkets bedste. Specifikt udøves magten af de borgere, der har stemmeret, vælgerne.
Folkesuverænitetsprincippet er en af demokratiets grundlæggende idéer, og det argumenterer for, at regeringsmagten (-suverænitet) ligger hos folket (folke-). Dette er baseret på idéen om, at regeringen skal være til folkets bedste. Specifikt udøves magten af de borgere, der har stemmeret, vælgerne.
Magtdeling er idéen om, at en regerings magt skal deles ud mellem tre forskellige grene for ikke at give én central leder for meget magt over loven. Den typiske opdeling er at lave tre magtgrene: en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt.
Magtdeling henviser således til en opdeling af landets styring i ansvarsområder, der gør det sværere for én gren at overtage en andens kernefunktioner.
Den lovgivende magt: Magten til at lave love. Navnet plejede at henvise til et lands lovgivende forsamling, og selvom de særlige regler for hver lovgivende forsamling afhænger af deres lokation, har de alle samme formål, nemlig at udpege embedsmænd, der kan repræsentere befolkningen og lave passende lovgivning for landet.
Den udøvende magt: Den udøvende magt er den, der udøver autoritet over og har ansvar for at styre staten. Den udøvende magt håndhæver og eksekverer loven. Den udøvende magt består af en leder (eller flere ledere) af et eller flere embeder. Specifikt kan den udøvende magts øverste lederroller henvise til præsidenten, monarken, statsministeren eller andre ministre.
Den dømmende magt: Den dømmende magt er de domstole, der fortolker og anvender loven i statens navn. Hvert land har deres eget retssystem og benytter sig af unikke procedurer til at udvælge og udpege dommere. Den dømmende magt skal være upartisk og objektiv.
Magtdeling er idéen om, at en regerings magt skal deles ud mellem tre forskellige grene for ikke at give én central leder for meget magt over loven. Den typiske opdeling er at lave tre magtgrene: en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt.
Magtdeling henviser således til en opdeling af landets styring i ansvarsområder, der gør det sværere for én gren at overtage en andens kernefunktioner.
Den lovgivende magt: Magten til at lave love. Navnet plejede at henvise til et lands lovgivende forsamling, og selvom de særlige regler for hver lovgivende forsamling afhænger af deres lokation, har de alle samme formål, nemlig at udpege embedsmænd, der kan repræsentere befolkningen og lave passende lovgivning for landet.
Den udøvende magt: Den udøvende magt er den, der udøver autoritet over og har ansvar for at styre staten. Den udøvende magt håndhæver og eksekverer loven. Den udøvende magt består af en leder (eller flere ledere) af et eller flere embeder. Specifikt kan den udøvende magts øverste lederroller henvise til præsidenten, monarken, statsministeren eller andre ministre.
Den dømmende magt: Den dømmende magt er de domstole, der fortolker og anvender loven i statens navn. Hvert land har deres eget retssystem og benytter sig af unikke procedurer til at udvælge og udpege dommere. Den dømmende magt skal være upartisk og objektiv.
Retsprincippet er et princip, der medfører, at alle medlemmer af samfundet (også dem, der sidder i regering) kan offentligt retsforfølges. Det understøtter lighed for loven for alle borgere og sikrer imod arbitrære styreformer, og mere generelt imod magtmisbrug.
Retsprincippet er et princip, der medfører, at alle medlemmer af samfundet (også dem, der sidder i regering) kan offentligt retsforfølges. Det understøtter lighed for loven for alle borgere og sikrer imod arbitrære styreformer, og mere generelt imod magtmisbrug.
Velfærdsstaten er den stat, der yder støtte og fremmer borgernes økonomiske og sociale velbefindende. Den er baseret på principper om lige muligheder, en ligelig fordeling af goder og fælles ansvar for dem, der ikke har adgang til det, der sikrer en et godt liv. Velfærdsstaten omfatter oftest også offentlige ydelser som grunduddannelse, sundhedsvæsenet og husly (i nogle tilfælde til en lav pris og i andre gratis).
Velfærdsstaten er den stat, der yder støtte og fremmer borgernes økonomiske og sociale velbefindende. Den er baseret på principper om lige muligheder, en ligelig fordeling af goder og fælles ansvar for dem, der ikke har adgang til det, der sikrer en et godt liv. Velfærdsstaten omfatter oftest også offentlige ydelser som grunduddannelse, sundhedsvæsenet og husly (i nogle tilfælde til en lav pris og i andre gratis).
Et politisk parti er en gruppe mennesker, som har en fælles ideologi eller politisk overbevisning, der har organiseret sig, så de kan opnå og udøve politisk magt. De er et bærende element i et repræsentativt demokrati. Partisystemer kan inddeles i tre overordnede kategorier: topartisystemer, flerpartisystemer og etpartisystemer. Mange lange, som for eksempel Grækenland og Cypern, har flere vigtige politiske partier, mens andre nationer, som for eksempel Kina og Cuba, har etpartisystemer. USA er i praksis et topartisystem, men mange mindre partier har også ret til at stille op. Alle politiske partier har én fælles funktion: De udøver alle til en vis grad politisk magt, enten ved at danne regering eller ved at fungere som opposition, en funktion, der ofte er altafgørende i udformningen af national politik. Politiske partier er afgørende for, at repræsentative demokratier fungerer, da flerpartidemokratier giver vælgerne flere politiske valgmuligheder. Politiske partier er en mekanisme, hvorigennem befolkningen kan udtrykke deres mangeartede interesser og ønsker.
I dag er det i repræsentative demokratier som Grækenland, Danmark, Bulgarien, Italien og Cypern befolkningen, der styrer landet og udøver magt gennem valg. Det er således vælgerne, der vælger de repræsentanter, der gennem deres tid i regeringen, skal udføre særlige pligter og tage ansvar for bestemte opgaver i overensstemmelse med forfatningens forskellige paragraffer.
Et politisk parti er en gruppe mennesker, som har en fælles ideologi eller politisk overbevisning, der har organiseret sig, så de kan opnå og udøve politisk magt. De er et bærende element i et repræsentativt demokrati. Partisystemer kan inddeles i tre overordnede kategorier: topartisystemer, flerpartisystemer og etpartisystemer. Mange lange, som for eksempel Grækenland og Cypern, har flere vigtige politiske partier, mens andre nationer, som for eksempel Kina og Cuba, har etpartisystemer. USA er i praksis et topartisystem, men mange mindre partier har også ret til at stille op. Alle politiske partier har én fælles funktion: De udøver alle til en vis grad politisk magt, enten ved at danne regering eller ved at fungere som opposition, en funktion, der ofte er altafgørende i udformningen af national politik. Politiske partier er afgørende for, at repræsentative demokratier fungerer, da flerpartidemokratier giver vælgerne flere politiske valgmuligheder. Politiske partier er en mekanisme, hvorigennem befolkningen kan udtrykke deres mangeartede interesser og ønsker.
I dag er det i repræsentative demokratier som Grækenland, Danmark, Bulgarien, Italien og Cypern befolkningen, der styrer landet og udøver magt gennem valg. Det er således vælgerne, der vælger de repræsentanter, der gennem deres tid i regeringen, skal udføre særlige pligter og tage ansvar for bestemte opgaver i overensstemmelse med forfatningens forskellige paragraffer.
Vælgerne består af alle de borgere, der er stemmeberettigede. Denne ret gives til alle individer, der er mindst 18 år gamle (eller nogle steder dem, der fylder 18 i det år, der er valg), har kapacitet til at indgå juridiske aftaler og ikke er uomstødeligt dømt for en alvorlig kriminel handling. Stemmeberettigede skal være registrerede i valglister for at kunne benytte deres ret til at stemme. [Vi vil gerne pointere, at det ovenstående gælder nationale valg. Til Europa-parlamentsvalg og EU-valg kan for eksempel migranter, der lovligt er bosat i landet, under særlige omstændigheder være stemmeberettigede.]
Vælgerne består af alle de borgere, der er stemmeberettigede. Denne ret gives til alle individer, der er mindst 18 år gamle (eller nogle steder dem, der fylder 18 i det år, der er valg), har kapacitet til at indgå juridiske aftaler og ikke er uomstødeligt dømt for en alvorlig kriminel handling. Stemmeberettigede skal være registrerede i valglister for at kunne benytte deres ret til at stemme. [Vi vil gerne pointere, at det ovenstående gælder nationale valg. Til Europa-parlamentsvalg og EU-valg kan for eksempel migranter, der lovligt er bosat i landet, under særlige omstændigheder være stemmeberettigede.]
I Grækenland er der valg hvert fjerde år. Det græske parlament (Voulí ton Ellínon) har 300 medlemmer, der vælges for en fireårig valgperiode gennem et forstærket forholdstalsvalgsystem (på engelsk kaldet "proportional representation").
I Italien er der valgt hvert femte år. Det italienske parlament (Camera og Senato) har 945 medlemmer, der vælges gennem et valgsystem, hvor både forholdstalsvalg og flertalsvalg indgår.
I Cypern holdes der præsidentvalgt hvert femte år. Det cypriotiske parlament har 50 medlemmer, der vælges ved forholdstalsvalg hvert femte år. Kommunevalg finder sted hvert fjerde år.
I Bulgarien samles de politiske partier i den Nationale Forsamling, der er en forsamling på 240 embedsmænd, der vælges for en fireårig valgperiode. De vælges gennem flertalsforholdstalsvalg med en spærregrænse på 4 %. Kommunevalg afholdes hvert fjerde år ved et åben liste-forholdstalsvalg. Præsidentvalg afholdes hvert femte år.
I Danmark findes der tre forskellige valgtyper. Valg til det nationale parlament (Folketinget), lokalvalg (kommune- og regionsvalg) og Europa-parlamentsvalg. Der kan også afholdes folkeafstemninger for at konsultere de danske borgere direkte omkring et presserende nationalt spørgsmål. Folketingsvalg udskrives af monarken på baggrund af en opfordring fra statsministeren - dette sker oftest tre eller fire år efter det sidste valg, men det kan også forekomme tidligere. Lokalvalg (kommune- og regionsvalg) og Europa-parlamentsvalg afholdes på faste datoer. Alle valgene benytter partiliste-forholdstalsvalg. Kun CPR-registrerede statsborgere kan stemme til folketingsvalg, mens borgere med opholdstilladelse kan stemme til lokalvalg.
I Grækenland er der valg hvert fjerde år. Det græske parlament (Voulí ton Ellínon) har 300 medlemmer, der vælges for en fireårig valgperiode gennem et forstærket forholdstalsvalgsystem (på engelsk kaldet "proportional representation").
I Italien er der valgt hvert femte år. Det italienske parlament (Camera og Senato) har 945 medlemmer, der vælges gennem et valgsystem, hvor både forholdstalsvalg og flertalsvalg indgår.
I Cypern holdes der præsidentvalgt hvert femte år. Det cypriotiske parlament har 50 medlemmer, der vælges ved forholdstalsvalg hvert femte år. Kommunevalg finder sted hvert fjerde år.
I Bulgarien samles de politiske partier i den Nationale Forsamling, der er en forsamling på 240 embedsmænd, der vælges for en fireårig valgperiode. De vælges gennem flertalsforholdstalsvalg med en spærregrænse på 4 %. Kommunevalg afholdes hvert fjerde år ved et åben liste-forholdstalsvalg. Præsidentvalg afholdes hvert femte år.
I Danmark findes der tre forskellige valgtyper. Valg til det nationale parlament (Folketinget), lokalvalg (kommune- og regionsvalg) og Europa-parlamentsvalg. Der kan også afholdes folkeafstemninger for at konsultere de danske borgere direkte omkring et presserende nationalt spørgsmål. Folketingsvalg udskrives af monarken på baggrund af en opfordring fra statsministeren - dette sker oftest tre eller fire år efter det sidste valg, men det kan også forekomme tidligere. Lokalvalg (kommune- og regionsvalg) og Europa-parlamentsvalg afholdes på faste datoer. Alle valgene benytter partiliste-forholdstalsvalg. Kun CPR-registrerede statsborgere kan stemme til folketingsvalg, mens borgere med opholdstilladelse kan stemme til lokalvalg.
Grækenland er en parlamentarisk, repræsentativ, demokratisk republik. Præsidenten, valgt af Parlamentet hvert femte år, er statsoverhoved. Ministerrådet, der består af statsministeren, ministre, viceministre og ministre uden portefølje, er det kollektive beslutningstagningsorgan, der udgør den græske regering.
Den lovgivende magt udøves af Parlamentet og republikkens præsident. Den udøvende magt ligger hos republikkens præsident og regeringen. Den dømmende magt ligger hos domstolene, hvis beslutninger udføres i befolkningens navn.
Selvom republikkens præsident har begrænset politisk magt, da det meste af magten ligger hos regeringen, omfatter hans eller hendes pligter formelt at udpege statsministeren - på hvis opfordring han eller hun også udpeger og afskediger andre medlemmer af regering - at repræsentere staten i relation til andre stater, at indkalde til folkeafstemninger og så videre.
Valg afholdes normalt hvert fjerde år, med mindre Parlamentet opløses tidligere. Vælgerne består af alle græske statsborgere over 18 år. Hver ny regering skal efter valget, eller efter den tidligere regeringen er gået af, fremtræde foran Parlamentet og anmode om en tillidsafstemning.
Grækenland er en parlamentarisk, repræsentativ, demokratisk republik. Præsidenten, valgt af Parlamentet hvert femte år, er statsoverhoved. Ministerrådet, der består af statsministeren, ministre, viceministre og ministre uden portefølje, er det kollektive beslutningstagningsorgan, der udgør den græske regering.
Den lovgivende magt udøves af Parlamentet og republikkens præsident. Den udøvende magt ligger hos republikkens præsident og regeringen. Den dømmende magt ligger hos domstolene, hvis beslutninger udføres i befolkningens navn.
Selvom republikkens præsident har begrænset politisk magt, da det meste af magten ligger hos regeringen, omfatter hans eller hendes pligter formelt at udpege statsministeren - på hvis opfordring han eller hun også udpeger og afskediger andre medlemmer af regering - at repræsentere staten i relation til andre stater, at indkalde til folkeafstemninger og så videre.
Valg afholdes normalt hvert fjerde år, med mindre Parlamentet opløses tidligere. Vælgerne består af alle græske statsborgere over 18 år. Hver ny regering skal efter valget, eller efter den tidligere regeringen er gået af, fremtræde foran Parlamentet og anmode om en tillidsafstemning.
Italiens styreform er en parlamentarisk republik komplet med en udøvende, lovgivende og dømmende magtdeling. Forfatningen fra 1948 danner den juridiske ramme for Italiens regering.
Forfatningsdomstolen holder øje med, om regeringens handlinger er i overensstemmelse med forfatningen. Italiens præsident er statsoverhoved og et symbol på nationens samhørighed. Begge huse i Parlamentet vælger præsidenten for en syvårig valgperiode. Han eller hun kan genvælges efter denne første periode.
Det er præsidentens opgave at udpege statsministeren såvel som de fem dommere i Forfatningsdomstolen. Præsidenten undersøger lovforslag for at sikre, at de overholder forfatningen, og han eller hun kan nedlægge veto imod et lovforslag og pålægge Parlamentet at omskrive det. Det er præsidenten, der erklærer krig og underskriver internationale traktater med Parlamentets accept.
Præsidenten er leder af Det øverste forsvarsråd og øverste kommandant i militæret. Præsidenten udpeger statsministeren, der indtager embedet efter Parlamentet har accepteret. Statsministeren udpeger ministre til en række ministerier for at danne en regering. Regeringen skal have sikre sig parlamentarisk flertal gennem en tillidsafstemning.
Regeringen fører tilsyn med nationens udøvende funktioner herunder implementeringen af offentlig politik. Regeringen kan også komme med lovforslag. Statsministeren er også formand for Ministerrådet. Italien har et tokammersystem, således at parlamentet består af to huse. 630 medlemmer repræsenterer valgkredse i Underhuset, mens 315 medlemmer repræsenterer regioner i Senatet.
Begge huse har lignende beføjelser og gør lovforslag til lov. Medlemmer af Underhuset skal være mellem 18 og 25 år gamle, mens medlemmer af senatet er mellem 25 og 40 år. Begge vælges for en femårig valgperiode. Parlamentet kan få regeringen til at gå af, hvis de stiller et mistillidsvotum.
Italiens styreform er en parlamentarisk republik komplet med en udøvende, lovgivende og dømmende magtdeling. Forfatningen fra 1948 danner den juridiske ramme for Italiens regering.
Forfatningsdomstolen holder øje med, om regeringens handlinger er i overensstemmelse med forfatningen. Italiens præsident er statsoverhoved og et symbol på nationens samhørighed. Begge huse i Parlamentet vælger præsidenten for en syvårig valgperiode. Han eller hun kan genvælges efter denne første periode.
Det er præsidentens opgave at udpege statsministeren såvel som de fem dommere i Forfatningsdomstolen. Præsidenten undersøger lovforslag for at sikre, at de overholder forfatningen, og han eller hun kan nedlægge veto imod et lovforslag og pålægge Parlamentet at omskrive det. Det er præsidenten, der erklærer krig og underskriver internationale traktater med Parlamentets accept.
Præsidenten er leder af Det øverste forsvarsråd og øverste kommandant i militæret. Præsidenten udpeger statsministeren, der indtager embedet efter Parlamentet har accepteret. Statsministeren udpeger ministre til en række ministerier for at danne en regering. Regeringen skal have sikre sig parlamentarisk flertal gennem en tillidsafstemning.
Regeringen fører tilsyn med nationens udøvende funktioner herunder implementeringen af offentlig politik. Regeringen kan også komme med lovforslag. Statsministeren er også formand for Ministerrådet. Italien har et tokammersystem, således at parlamentet består af to huse. 630 medlemmer repræsenterer valgkredse i Underhuset, mens 315 medlemmer repræsenterer regioner i Senatet.
Begge huse har lignende beføjelser og gør lovforslag til lov. Medlemmer af Underhuset skal være mellem 18 og 25 år gamle, mens medlemmer af senatet er mellem 25 og 40 år. Begge vælges for en femårig valgperiode. Parlamentet kan få regeringen til at gå af, hvis de stiller et mistillidsvotum.
Bulgarien er en parlamentarisk, repræsentativ, demokratisk republik, hvor statsministeren er regeringsleder, og hvor man har et flerpartisystem. Den udøvende magt ligger hos regeringen, mens den lovgivende ligger hos både regeringen og Nationalforsamlingen.
Den lovgivende magt er afhængig af den udøvende og lovgivende. Ifølge Bulgariens forfatning er præsidenten et demokratisk valgt statsoverhoved, der sidder for i en femårig valgperiode. Præsidenten er også øverstkommanderende i Bulgariens militær.
Præsidentens primære rolle omhandler udenrigspolitik, da præsidenten har mandat til at være landets repræsentant i forbindelse med internationale møder og diskussioner. Præsidenten har begrænset vetoret over lovgivningen, hvilket vil sige, at han eller hun kan sende lovforslag tilbage til Parlamentet, så det kan diskuteres yderligere.
Bulgarien er en parlamentarisk, repræsentativ, demokratisk republik, hvor statsministeren er regeringsleder, og hvor man har et flerpartisystem. Den udøvende magt ligger hos regeringen, mens den lovgivende ligger hos både regeringen og Nationalforsamlingen.
Den lovgivende magt er afhængig af den udøvende og lovgivende. Ifølge Bulgariens forfatning er præsidenten et demokratisk valgt statsoverhoved, der sidder for i en femårig valgperiode. Præsidenten er også øverstkommanderende i Bulgariens militær.
Præsidentens primære rolle omhandler udenrigspolitik, da præsidenten har mandat til at være landets repræsentant i forbindelse med internationale møder og diskussioner. Præsidenten har begrænset vetoret over lovgivningen, hvilket vil sige, at han eller hun kan sende lovforslag tilbage til Parlamentet, så det kan diskuteres yderligere.
Styresystemet i Danmark er parlamentarisk demokrati. Dansk politik finder sted indenfor rammerne af et parlamentarisk, repræsentativt demokrati, et konstitutionelt monarki og et decentraliseret rigsfællesskab for hvilken Danmarks monark, Dronning Margrethe II, er statsoverhoved. Danmark beskrives som en nationalstat. Dansk politik og styreform er kendetegnet ved en udbredt efterstræbelse på at skabe bred enighed om vigtige problemstillinger, både i det politiske fællesskab og i samfundet som helhed.
Den udøvende magt ligger hos regeringen, der ledes af statsministeren, der er først blandt ligemænd. Den lovgivende magt ligger hos både vælgerne og det nationale parlament, Folketinget. Medlemmer af domstolene nomineres af den udøvende magt (oftest på baggrund af opfodringer fra domstolene selv) og udpeges formelt af monarken. De varetager deres embede, indtil de går på pension.
Styresystemet i Danmark er parlamentarisk demokrati. Dansk politik finder sted indenfor rammerne af et parlamentarisk, repræsentativt demokrati, et konstitutionelt monarki og et decentraliseret rigsfællesskab for hvilken Danmarks monark, Dronning Margrethe II, er statsoverhoved. Danmark beskrives som en nationalstat. Dansk politik og styreform er kendetegnet ved en udbredt efterstræbelse på at skabe bred enighed om vigtige problemstillinger, både i det politiske fællesskab og i samfundet som helhed.
Den udøvende magt ligger hos regeringen, der ledes af statsministeren, der er først blandt ligemænd. Den lovgivende magt ligger hos både vælgerne og det nationale parlament, Folketinget. Medlemmer af domstolene nomineres af den udøvende magt (oftest på baggrund af opfodringer fra domstolene selv) og udpeges formelt af monarken. De varetager deres embede, indtil de går på pension.
Republikken Cypern er en præsidentiel, repræsentativ republik enhedsrepublik, hvor Cyperns præsident både er statsoverhoved og regeringsleder. Den udøvende magt ligger hos regeringen. Den lovgivende magt ligger hos både regeringen og Parlamentet. Den dømmende magt er uafhængig af den udøvende og lovgivende.
Republikken Cypern er en præsidentiel, repræsentativ republik enhedsrepublik, hvor Cyperns præsident både er statsoverhoved og regeringsleder. Den udøvende magt ligger hos regeringen. Den lovgivende magt ligger hos både regeringen og Parlamentet. Den dømmende magt er uafhængig af den udøvende og lovgivende.
Se den følgende video for at lære mere om forfatninger og deres vigtighed:
Se den følgende video for at lære mere om forfatninger og deres vigtighed:
Identificer for hver styreform, hvem der styrer landet, hvad der giver denne autoritet legitimitet til at styre og et eksempel på styreformen ved at vælge fra listen nedenfor.
Identificer for hver styreform, hvem der styrer landet, hvad der giver denne autoritet legitimitet til at styre og et eksempel på styreformen ved at vælge fra listen nedenfor.
Religiøs leder |  | Demokrati |
Valgte embedsmænd | Anarki | |
Ingen | Diktatur | |
Konge/Dronning | Monarki | |
Militær officerer | Theokrati |
Borgernes samtykke | | Anarki |
Fødselsret | Demokrati | |
Ingen centraliseret autoritet | Theokrati | |
Magt | Monarki | |
Påstande om religiøs autoritet | Diktatur |
Grækenland | | Anarki |
Iran | Demokrati | |
Somalia | Theokrati | |
Thailand | Monarki | |
Storbritannien | Diktatur |
https://www.mfa.gr/missionsabroad/en/about-greece/government-and-politics/
http://www.oecd.org/italy/governmentofitalyusefullinks.htm
http://www.oecd.org/general/governmentofdenmarkusefullinks.htm
https://www.britannica.com/topic/political-party/Parties-and-political-power
https://www.mfa.gr/missionsabroad/en/about-greece/government-and-politics/
http://www.oecd.org/italy/governmentofitalyusefullinks.htm
http://www.oecd.org/general/governmentofdenmarkusefullinks.htm
https://www.britannica.com/topic/political-party/Parties-and-political-power
 |
Congratulations |  |
| Exercise | Result | Your answer | Correct answer |
Vifin Course Creator